Vejle Dyrehospital

Vejle Dyrehospital har under samme tag både en almindelig dyreklinik og et større avanceret Dyrehospital. Kæledyrsejere har således mulighed for dyrlægebehandlinger på begge niveauer.

Dyrlæge Per Nyvang Mariussen valgte i 2016 at optage dyrlægerne Jesper Ørsnes Christoffersen og Simon Grove som medejere af Vejle Dyrehospital. Per går på pension med virkning fra årsskiftet 22/23. Derefter overtager Jesper og Simon dyrehospitalet, som således fortsat er 100 % dansk ejet.

Dyrehospitalet råder over 600 kvadratmeter dyreklinik og dyrehospital – har fælles personale bestående af  5 dyrlæger med efteruddannelse i kirurgiske og medicinske behandlinger af hunde & katte og andre mindre smådyr. Dyrlæge Søren Rasch er desuden Master i Oftalmologi samt øjenpaneldyrlæge. Dyrlæge Camilla Blaabjerg varetager bløddels- og plastikkirurgi. Udredning af medicinske lidelser, halthedsundersøgelser samt ultralydssscanninger. Derudover har vi 4 autoriserede Veterinærsygeplejersker samt en bogholder. Huset har desuden et fælles receptionsområde med tilhørende Pet-shop.

Dyreejere i vort geografiske område har således mulighed for at få undersøgt og behandlet deres dyr i deres eget lokalområde og behøver ikke at køre langt til et fremmed dyrehospital i andre dele af Danmark.

Vejle Dyrehospital og Vejle dyreklinik modtager klienter fra store dele af Fyn ; hele Trekantsområdet samt midt- og Sønderjylland.

Der skal normalt afregnes kontakt i forbindelse med dyrets hjemsendelse. Vi foretager kun direkte skaderefusion ved beløbsstørrelser over 5.000 kr og det koster et beløb på 350 kr for indsendelse til forsikringsselskabet. Dette skal være afklaret om morgenen i forbindelse med dyrets indlæggelse. Vi kan kun tilbyde arrangering af direkte skaderefusion, hvis dit forsikringsselskab afklarer sagen samme formiddag.

Vejle Dyrehospitals mission er at give vore patienter den faglig bedst mulige behandling og en optimal veterinærsygepleje samt altid at udvise respekt og omhyggelighed over for de klienter som har vist os den tillid at lade os behandle deres familiedyr.

Alle hverdage :  8.00 – 17.00 :  75821600