Tandrensning af hund

Tandrens foretages altid under fuld bedøvelse, for at sikre så grundig undersøgelse som muligt, til mindst mulig gene for dyret.

Vi danner os først og fremmest et overblik over den generelle status i mundhulen.

Tandsten bliver fjernet med en ultralydsrenser og tænderne bliver poleret efterfølgende. Derefter måler vi dybden på tandkødslommer. Der tages ofte røntgenbilleder for at sikre at roden/rødderne også er normale, eller for at vurdere graden af evt. parodontose.

Under bedøvelsen intuberes hunden og der tildeles ilt og narkosegas. Der anlægges venekateter til væskebehandling og evt. medicin. Vi holder øje med hundens velbefindende ved at monitorere på parametre som: hjertefrekvens, Iltmætning, blodtryk og temperatur, dette sikrer en god, skånsom og sikker narkose.

Såfremt der ved undersøgelsen viser sig at være behandlingskrævende tilstande, udarbejdes et overslag inden behandlingen foretages. Læs mere om tandbehandlinger hos hunde her.

Vi står altid til rådighed for dyreejere i hele Vejle og omegn. Herunder Vejle Ø, Bredballe, Mølholm, Vinding, Urhøj, Søndermarken, Nørremarken, Fredericia, Horsens, Hedensted, Børkop, Kolding, Brejning, Jelling, Bredsten, Tørring, Daugård, Løsning.