Blodøre / Othæmatom hos hund

En hunds ydre øreflap er i midten opbygget af to tynde afstivende bruskplader samt et hudlag på indersiden og et på ydersiden. Et blodøre (othæmatom) er karakteriseret ved en ansamling af blodholdig væske imellem de to bruskplader.

 

Blodansamlingerne er oftest forårsaget af bristninger af nogle ganske små blodkar imellem bruskpladerne. Nogle gange kan blodansamlingerne forekomme imellem øreskålens inderste hudlag og ørebrusken.

 

Årsager til blodøre

Lidelsen ses forholdsvis ofte hos hunde med hængeøre. Meget ofte hos Golden retriever, hvilket kunne tyde på en vis genetisk disponering. Ellers kender man ikke årsagen til lidelsen, men kraftig hovedrysten i forbindelse med traume , øregangsbetændelse, voksprop-ansamlinger, øremider m.v. kan være medvirkende til at lidelsen opstår. Det er derfor vigtigt, at dyrlægen foretager en grundig undersøgelse så også disse måske udløsende årsager behandles. Nogle teorier antyder en mulig allergisk / autoimmun årsag, men man ved reelt ikke om dette er tilfældet.

 

Operation af blodøre

Hvis der kun er tale om en mindre blodansamling kan man forsøge at tømme ansamlingen og supplere med laser-terapi. ( bestil gerne tid til dette hos vore veterinærsygeplejersker ).

Ved større ansamlinger bør der foretages en operation. Der findes en lang række operationsteknikker. På Vejle Dyrehospital & Dyreklinik har vi udviklet en operationsmetode som vi har overordentlig stor succes med.

 

God prognose efter operationen

Hvis et hundeøre med en større blodansamling ikke bliver opereret vil der efter nogen tid kunne udvikles et såkaldt blomkålsøre, hvilket er naturens forsøge på at reparere skaden. Det derved opståede sammenkrøllede blomkålsøre vil i mange tilfælde medføre en uheldig forsnævring af øregangstragten med tilbagevendende øregangslidelser til følge. Dette forebygges ved at udføre ovenfor nævnte operation.

 

Vi står altid til rådighed for dyreejere i hele Vejle og omegn. Herunder Vejle Ø, Bredballe, Mølholm, Vinding, Urhøj, Søndermarken, Nørremarken, Fredericia, Horsens, Hedensted, Børkop, Kolding, Brejning, Jelling, Bredsten, Tørring, Daugård, Løsning.

 

Kontakt gerne Vejle Dyrehospital`s dyrlæger vedrørende spørgsmål omkring blodøre / Othæmatom på telefonnummer : 7582 1600

Vi står altid til rådighed for dyreejere i hele Vejle og omegn.