VetPlan sundhedsordning

Vejle Dyrehospitals sundhedsordning -VetPlan- er et abonnement, som giver adgang til frie konsultationer og gør det nemmere for dig, at sikre det bedst mulige grundlag for, at din hund eller kat får et godt, langt og sundt liv. Derudover får du et bedre økonomisk overblik.

En VetPlan basispakke koster kun 215 kr pr. måned for en hund eller en kat.

Forebyggende undersøgelser og behandlinger er altafgørende for at dyrerne får et sundt og langt liv uden sygdomme og andre skavanker. Årlige sundhedstjek, forebyggende vaccinationer, blodprøver samt eftersyn af tænderne er blot nogle af de ting man som kæledyrsejer bør være opmærksom på. – Mange tilfælde af sygdomme kunne have været forebygget med korrekt og rettidige behandlinger. Med VetPlan gør vi det nemmere for vores klienter at efterkomme denne målsætning. Derfor tilbyder vi VetPlan.

Med VetPlan giver vi dig de bedste muligheder for at din hund eller kat får et langt og sundt liv. Derudover får du mulighed for at sprede de udgifter du har til forebyggende sundhed og pleje i faste månedlige betalinger, samtidig med af du faktisk sparer penge.

Hvad giver VetPlan dig ?

Du får en skræddersyet plan til dit kæledyr : VetPlan inkluderer inden for Vejle Dyrehospitals normale åbningstider blandt andet frie konsultationer, ½ årlige sundhedsundersøgelser, vaccinationer, negleklip, tandtjek og en årlig blodprøve. Derudover får du 20% rabat på Vetpro foder samt 10% rabat på udvalgt legetøj og tilbehør i vores petshop.

Når du har betalt for dit VetPlan abonnement, kan du i realiteten komme på Vejle Dyrehospital så ofte du vil uden at betale for dine konsultationer. Du skal således i forbindelse med et besøg kun betale for eventuelle supplerende undersøgelser og behandlinger samt forbrug af materiale og medicin.

I tilfælde af sygdom, tilskadekomst eller andet som kræver udvidet medicinsk udredning, indlæggelse eller kirurgiske løsninger, så vil du som VetPlan abonnementkunde i forbindelse med en konsultation altid kunne få et prisoverslag på et forventet behandlings- og udredningsforløb.

Vejle Dyrehospital tilbyder VetPlan til både hunde og katte. VetPlan er dog ikke en sygeforsikring, men du kan med fordel yderligere tegne en sygeforsikring mod uforudsete sygdomme. Hvis du har både en VetPlan og en god sygeforsikring, så kan du komme til dyrlæge når der skulle opstå et behov for dette – samt selv ved alvorlig tilskadekomst / sygdom aldrig komme til at betale for mere end den aktuelle sygeforsikrings selvrisiko. Du er dermed utrolig godt sikret imod uforudsete økonomiske udgifter.

Tilmelding og månedlige betalinger

Du tilmelder dig og betaler første måneds ydelse på Vejle Dyrehospital. Derefter foregår alle betalingerne nemt og automatisk via betalingsservice i din bank.

VetPlan betales forud og er bindende i mindst 6 måneder. Efter 6 måneder er opsigelsen løbende måned + 1 måned.

For yderligere information om Vejle Dyrehospitals gode sundhedsordning, er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer : 75821600 eller endnu bedre : Kom forbi os på klinikken, så vi kan give dig en grundig og personlig information om VetPlan.

Vi glæder os til at se dig og dit kæledyr !

Vi står altid til rådighed for dyreejere i hele Vejle og omegn.