Online booking på Vejle Dyrehospital.

Ved akut brug for dyrlæge skal der straks ringes på 75821600. Der omstilles automatisk til vagtdyrlægen udenfor normal åbningstid.

Online booking giver mulighed for at booke tid i klinikken til almindelig undersøgelse, vaccination og negleklip. Der afsættes 20 minutter til en konsultation og 10 minutter til negleklip. Større udredninger og alle undersøgelser og operationer der kræver indlæggelse og/eller narkose skal fortsat bookes telefonisk.

Der er ofte flere tilgængelige tider telefonisk end der er online. Ring gerne hvis du ikke kan finde en tid.

Det er ikke muligt at vælge en specifik dyrlæge online. Du skal derfor ringe hvis du har et ønske om tid ved en bestemt dyrlæge. Dette er også forklaringen på at øjenundersøgelse, øjenlysning, kiropraktisk behandling, massage, tandbehandling mv. ikke kan bookes online, da det er behandlinger, der kun kan udføres af enkelte medarbejder.

Ved online booking skal du være opmærksom på at nye patienter skal oprettes først. Det tager ofte lidt tid, inden der bliver tilsendt et login.
Patienter der har været på Vejle Dyrehospital inden for de seneste år, har allerede et login og MÅ IKKE oprettes på ny, da vi så vil få flere journaler på samme patient. Dit login består af et brugernavn og en kode. Hvis du har glemt dit login, kan du vælge glemt kode. Her skal du indtaste den email-adresse, vi har registreret (den du får tilsendt reminder og kvitteringer på). Vær opmærksom på om dit kæledyr evt. er oprettet med din mand, kone, kæreste eller arbejdsmailadresse, da hver patient kun har en mailadresse tilknyttet.